-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

RON

- virker næsten altid

 

★★★★


Efterårsferiens bedste animationsfilm hedder RON - VIRKER NÆSTEN ALTID ("Ron's Gone Wrong") og er både en charmerende og tankevækkende film om 11-årige Barney, der ikke har nogen venner.

Da alle børn i klassen får en talende Bubble-bot som bedste ven gør det Barney endnu mere ensomme, men hans fattige men velmenende far og hans excentriske bedstemor skaffer ham alligevel et eksemplar.

Barneys eksemplar får navnet Ron og viser sig at være defekt. Men efterhånden kommer Barney til at holde endnu mere af den defekte robot, og det går også om for ham og andre i klassen, at de jo faktisk er venner, selvom de måske har udviklet sig i lidt forskellige retninger.

Instruktøren Alessandro Carloni sætter spørgsmålstegn ved brugen af ny teknologi uden helt af afvise den og det gør det med hjertet på rette sted, så vi bliver lidt rørt og lidt klogere på livets sande værdier undervejs.

Sigurd Philip Dalgas (også kendt som Lilleper i flere af de nye "Far til Fire"-film) giver et følsomt portræt af den ensomme dreng, og Jonas Schmidt får også lov til at give stemmen nuancer, vi sjældent hører på en stand-up scene. Pia Rosenbaum er naturligvis ganske uimodståelig som den farverige bedstemor, og i det hele taget er filmen godt besat, også i de små roller.

RON - VIRKER NÆSTEN ALTID er således ikke bare god underholdning, men også en tiltrængt påmindelse til både børn, der føler sig alene, og børn, der får andre børn til at føle sig alene, om at vi alle kan have glæde af hinanden.


 

I