★★☆☆☆☆
De bedste Corpus-produktioner har været co-produktioner som den uforglemmelige Reumert-belønnede I FØLING fra 2014. Siden 2017, hvor Tim Matiakis blev alene om at lede Corpus, er det gået stødt ned ad bakke med den kunstneriske kvalitet, og nu har Det Kongelige Teater da også langt om længe besluttet at stoppe dette ressourcespild ved udgangen af sæsonen.
BEFORE, AFTER NEVERMIND fremstod på konceptplan, som en af de bedste muligheder for rehabilitere sig selv, men i stedet blive forestillingen et krystaliseret eksempel på, hvorfor Corpus har haft så mange problemer.
For det første er det en forestilling ganske uden substans. Der er ingen lag i det vi ser, blot en flad kedelig præsentation af dansere, der løber forvildet rundt. Selvom Nirvana synger "here we are now, entertain us" i sangen "Smells Like Teen Spirit", er det publikum, der får behov for at skrige det – i håb om at kunne påminde de medvirkende om at prøveforløbet er forbi, nu kan forestillingen godt gå i gang.
For det andet er den prætentiøs. Værst når en af danserne ligger og snor sig kælent og selvbevidst nede under noget, der ligner seks gigantiske roterende flaskerensere. Da får man et indtryk af, at dette er forberedelserne til en bizar form for soft-porn i en bilvask, og misunder de mennesker, der var fornuftige nok til at forlade salen i tiden.
For det tredje er det kunstneriske niveau ikke særlig højt. Forestillingen virker defus i sin brug af rummet, stemningsforladt, og værst af alt ufokuseret i sin brug af danserne. Der kræves ikke meget af dem rent teknisk, så vi får aldrig et reelt indtryk af, hvad de kan på et dansegulv og det er synd for dem. Et par af dem får derimod – uvist af hvilken grund – lov at synge, selvom de næppe have klaret første runde i X-faktor.
Forestillingens undertitel "Come As You Are" har navn efter den 3. sang på Nirvana-albummet "Nevermind". De burde hellere havde benyttet titlen fra sang nr. 10: "Stay Away".
(Michael Søby)
