MORDET PÅ SÖNDAGSVÄGEN

af

Peter Englund

Forlaget Gyldendal

★★★★★☆

True crime er genren, der har hittet stort i tv og bøger de seneste år. Genren benytter virkelige forbrydelser, og udsætter dem for klassiske fiktionskneb og greb. Resultatet er i nogle tilfælde en gedigen spændingshistorie og i andre tilfælde en fesen splattersag. Det er langt fra finkulturelt, men det har ikke afholdt den anerkendte svenske historiker og tidligere sekretær for det Svenske Akademi Peter Englund fra at prøve kræfter med genren.

Normalt beskæftiger Englund sig med 1700- og 1800-tallet, men i MORDET PÅ SÖNDAGSVÄGEN er skuepladsen 1960’ernes Sverige. Her bliver der begået et mord på den unge kvinde Kickan Granell en sommeraften i 1965 i en forstad til Stockholm. I første omgang kategoriserer politiet det som selvmord, men efter nærmere efterforskning, står det klart, at der er tale om mord og voldtægt.

Hvis man forventer en bog, der svælger i bestialske detaljer, tager man grueligt fejl. MORDET PÅ SÖNDAGSVÄGEN er nærmere en grundig og redelig gennemgang af begivenhederne og med et væld af sindrige oplysninger om kemikalier og anden videnskab.

Bogens mest gruopvækkende element er flere breve og optegnelser, som morderen har udfærdiget. De tegner et billede af en sindsforvirret, pervers, udspekuleret og højt begavet mand. Ikke nok med det er morderens far nazist, og moren er gennemført ondskabsfuld.

Begivenhederne er stykket sammen kronologisk, og Englund klipper elegang fra gerningssted, opklaringsarbejde og frem til rettergang. Hele forløbet er krydret med interessante oplysninger om bedøvelsesmidlet kloroform og moderne afhøringsmetoder som Peace og Moran. Her fornægter historikeren sig ikke, og når det samtidig er serveret i et levende sprog, kan man ikke andet end småjuble.

MORDET PÅ SÖNDAGSVÄGEN er en spændende og læseværdig dokumentarisk skildring af en Sveriges mest efterforskede forbrydelser i nyere tid. Bogen er samtidig et vidnesbyrd om en periode, hvor det svenske Folkhemmet voksede frem, men samtidig mistede sin uskyld. Englunds bog er true crime, når det er bedst og mest lødigt.

(Gæsteanmelder: Niels Roe)