HAN HUN HEN

af

Cecilie Nørgaard

Forlaget Gyldendal

★★★★☆☆

Køn er ikke længere, hvad det har været. Det er ikke blot et tomt felt, man skal sætte kryds ved i et ansøgningsskema. Det biologiske skel mellem mand og kvinde er stadig synligt, men den traditionelle kønsopfattelse udfordres i disse tider, hvor nye kønskategorier ser dagens lys. Flere plæderer for, at køn er en foranderlig størrelse, og vi skal undgå fortærskede fordomme og forudsigelige faldgruber, når det gælder køn.

Den danske kønssociolog Cecilie Nørgaard har skrevet en bog, der stiller skarpt på den aktuelle problemstilling. Titlen på bogen er HAN HUN HEN.

Lad det være sagt kort: det er en god og informativ bog. Bogen er lige dele oplysningsværk og selvhjælpsbog fyldt med en række råd til primært forældre. Nørgaards ærinde er at se det enkelte barn som det er, også når det træder uden for normerne.

Bogen udspringer af Nørgaards egne oplevelser som barn, hvor hun ikke altid faldt indenfor de snævre kønsrammer. Nu til dags betegner hun sig selv som en ciskønnet kvinde. Altså en kvinde der identificerer sig med sit biologiske køn. Hendes egne erfaringer og mange år som forsker har dog overbevist hende om, at køn er en mangesidig størrelse, der ikke blot lader sig rubricere i han og hun.

Centralt i bogen er de såkaldte 10 bud. De spænder over budskaber om at bakke op om barnets valg og at fremhæve virkelighedens diversitet. Denne del af bogen er aldeles ligetil og letforståelig. Som forældre til et barn, der føler, det falder udenfor den såkaldte heteronormative kategori – altså traditionel opfattelse af køn og seksualitet – der vil bogen være en kærkommen hjælp.

Nørgaard går generelt videnskabeligt til værks. Hun peger på, at den nyeste hjerneforskning viser, at gennemsnitlige kønsforskelle i hjernen er blevet markant mindre de sidste 100 år. Herudover peger hun på en række kulturelle forskelle inden for erhverv. I Italien er fysik eksempelvis et kvindefag. De mange eksempler og videnskabelige belæg giver bogen ballast og pondus.

Metoo-bevægelsen bliver kort berørt. Nørgaard betegner bevægelsen som et kulturskifte.

Hovedfokus er dog andetsteds i HAN HUN HEN. Specielt sprog bruger Nørgaard meget plads på.
Sprog er ikke neutralt – det gør noget ved mennesker. Her kan man passende tænke over ord som drengestreger og pigefnidder. Nørgaard fremhæver, at drenge trøstes mindre end piger. Drenge skal ”mande sig op”. Allerede i sproget eksisterer en bestemt kønsopfattelse. Nørgaard ønsker, at sproget tilføres flere farver.

Kønsdebatten kan sommetider være barsk og uforsonlig. Nørgaard bærer ikke brænde til dette bål, men er med til at slukke det. HAN HUN HEN er hverken et arrigt kampskrift eller en vred pamflet. Derimod er der tale om en sober og saglig bog, der omsætter forskerens store viden til relevante og brugbare oplysninger. Det store noteapparat vidner herom.

HAN HUN HEN fremstår som et godt bud på en dansk bog ”for dummies”, når det gælder køn, seksualitet og identitet.

 

(Gæsteanmelder: Niels Roe)