BACKYARD OPERA

★★★☆☆☆

Admiral Gjeddes Gård i Store Kannikestræde, København dannede en smuk ramme om en lille operaforestilling på godt en halv time, der kørte i sløjfe i tidsrummet 20 til 22 i forbindelse med årets operafestival.

På jorden i den smukke gård lå oplyste æggeskaller, og på et lille spisebord var der dækket op til to, som tilsyneladende var kommet op at skændes og fortalt etablissementet i hast, og efterladt sig en knust tallerken og et væltet glas. Lyden kom både fra skjulte lydkilder og fra de små vinduer i de gamle bygninger, som omgav os. Siddepladser af varierende kvalitet gav mulighed for ro og fordybelse, og de hurtigste gæster nåede også at se bese gårdens skulpturer, inden en ny gruppe mennesker dukkede for at opleve BACKYARD OPERA.

Denne aften sad vi dog knap 10 i gården, og regnmængderne gjorde det vanskeligt at koncentrere sig om teksten. Flere af optagelser var også af en kvalitet, at det vitterligt forekom umuligt at få alle ordene med. Bent Sørensens hypnotisk smukke musik stod dog sin prøve, men musikken fik også lov til dominere på bekostning af ordene, og det var egentlig uretfærdigt overfor librettisten og de skuespillere, der havde indtalt ordene.

Synd – for selve projektet har faktisk muligheder, men fungerer denne aften bare bedst i de ordløse passager. Iscenesætter Anna Berit Asp Christensen, der også er grundlægger af det eksperimenterende ensemble Scenatet, der står bag forestillingen, har tydeligvis kunstnerisk integritet, men hendes libretto virker denne aften mere defus, end godt er.

Vi vil ikke have undværet BACKYARD OPERA som en del af Copenhagen Opera Festival 2021, men en bedre balance mellem ord og musik og en mindre ujævn lydkvalitet kunne bidrage til at gøre forestillingen ret fremragende. Måske til næste år?

(Michael Søby)