★★☆☆☆☆
Jordan Peele vandt ganske ufortjent en Oscar for sit manuskript til den stærkt overvurderede "Get Out" i et patetisk forsøg fra Det Amerikanske Filmakademis side på at virke inkluderende efter massiv kritik fra ledende afroamerikanske filmfolk.
Den lækre indpakning til trods er Peeles manuskript til CANDYMAN ret ordinært og munder ud i den sædvanlige omgang splat, der efterhånden kendetegner gysergenren.
At han bare har valgt at kalde sin film CANDYMAN, selvom der ikke er tale om en genindspilning af 1992-filmen med samme titel, men derimod en selvstændig moderniseret efterfølger, skal nok skabe forvirring, og synes mest af alt at være en demonstration af arrogance.
Portrættet af et afro-amerikansk kunstnermiljø i Chicago hører blandt filmens få kvaliteter og en vis teknisk snilde bør man også tilskrive Nia DaCosta, som efterfølgende skal instruere superhelte-filmen "The Marvels".
CANDYMAN har tilløb til at tilføre filmens mondæne gyserunivers et vis perspektiv, men de ædle intentioner forløses aldrig tilfredsstillende.
CANDYMAN ender som et både overfladisk og syntetisk værk, der givet ville gøre lykke i den selvfede verden, den beskriver, men som fortjener at floppe ligesom hovedpersonens værker, der primært får opmærksomhed for den hype, der opstår omkring dem og ikke for reel kunstnerisk værdi.
