7SENSES

★★★★☆☆

Selene Muñoz og Tivoli præsenterer en lille delikat danseforestilling i Tivolis Glassal med udgangspunkt i vore syv sanser. Ønsker man på forhånd at orientere sig om i hvilken rækkefølge de syv sanser danses, kan man med fordel læse den lille intro-side, man får tilbudt ved indgangen.

Sebastian Haynes lægger ud, og hans version af balancesansen bliver en sand opvisning i forførende kropskontrol.

Selene Muñoz og Ask La Cour tager sig af synssansen til tonerne af Johann Sebastian Bachs "Chaconne". Ask La Cour er teknisk dygtig danser, men bevæger sig ikke helt så let fra dansestil til dansestil, som de to andre dansere gør. Du kan altid se, at han først og fremmest er balletdanser, hvilket dog ikke er det værste, man kan være på en scene, og slet ikke på hans niveau.

Følesansen skildres gennem en sensuel og sødmefyldt ménage à trois – og med det strejf af humor, som altid har været den karismatiske Selene Muñoz’ særkende.

Inden pausen får vi en betagende scene med lugtesansen som omdrejningspunkt. Iført en drøm af en roseudsmykket kjole med et endeløse slæb fanger den besnærende Selene Muñoz’ ikke blot vores opmærksomhed, men også Sebastian Haynes’.

Kropssansen indleder anden afdeling i form af en pirrende herredans, der samtidig får karakter af en art duel mellem to meget forskellige dansestilarter.

Direkte appetitvækkende forekommer den efterfølgende "Crème Brûlée", en yderst lækker repræsentant for smagssansen og aftenens mest charmerende indslag. Mademoiselle Karen alias K. Duelund Guastavino sørger her – som i så mange andre sammenhænge aftenen igennem – for den helt rigtige vokale ledsagelse. På samme måde understøtter musikerne grundstemningen i dansen og føjer tilmed fine facetter til helheden, der styrker sammenhængen.

Men uden Selene Muñoz som funklende midtpunkt havde forestillingen manglet sit pulserende hjerte. Og i den allersidste dans – til tonerne af klassikeren "Borrachera" udsat for spilledåse – mærker vi for alvor den sitrende passion og den livslange præcision, der ligger til grund for Selene Muños’ karriere.

Hvor er vi altså heldige, at hun og hendes kolleger har valgt at øse af deres talenter på den lille plet jord, vi kalder Danmark. Det er der altså mindst ligeså god grund til at juble over, som over en fodboldsejr over Wales!

(Michael Søby)