RØDVIG REVYEN ´21

★★★☆☆☆

Rødvig Revyens direktrice Jeanette Larsen er en tapper kvinde. For nogle år siden trodsede hun en brand og fik imod alle odds serveret revyperler for borgerne i Rødvig. Nu står hun i spidsen for årets første revy i Rødvig kaldet Rødvig Revyen `21, og har både måtte kæmpe med diverse corona-restriktioner og et afbud fra revyens største trækplaster, Kirsten Siggaard, dagen før premieren. Alligevel lykkedes det at gennemføre premieren – tilmed i trygge omgivelser – og det er i sig selv beundringsværdigt.

Også forestillingens koreograf Fie Alberte Damsgaard-Lauritsen fortjener ros for det mod, hun udviser undervejs, selvom man naturligvis ikke kan forvente, at hun kaster den samme stjerneglans over forestillingen som Kirsten Siggaard. Den tre-dobbelte Grand Prix-vinder overraskede dog ved at være blandt publikum til premieren og gik tilmed på scenen til fremkaldelserne, hvillket virkede temmelig aparte, når man havde fået en pressemeddelelse om, at hun var sygemeldt.

Forestillingen spiller i et telt på Konference & Hotel Klintens matrikel, hvor der også er mulighed for tilkøb af mad, drikkevarer og overnatning.

Nikolaj Tarp og Claus Reenberg har fungeret som kunstneriske ledere og instruktører på Rødvig Revyen, hvis force er de store musiknumre sidst i 1. og 2. Akt. Her mærker vi virkelig, at Fie Alberte Damsgaard-Lauritsen er på hjemmebane som koreograf.

De bedste af aftenens tekster har man lånt fra andre revyer, hvor de fik bedre fremførelser, men der er stadig meget at glæde sig over i Rødvig Revyen.

Mette Ladekarl har en flot stemme, som hun lufter ofte, men kan også more, primært som sælgerske for Hot Air Tours, der med rette har sloganet: "Vi giver jeres penge vinger".

Nikolaj Tarp og Claus Reenberg har skrevet henholdsvis tekst og musik til en ganske vellykket dronninge-monolog, som en anden dronning, nemlig selveste "Drama Queen" alias Peter Andersen fremførte ganske overbevisende. Peter Andersen gav naturligvis også en miniudgave af sin ørehængende Grand Prix-vinder.

Kim Brandt blev forestillingens kunstneriske dynamo, godt hjulpet af nogle festlige parykker. Brandt viste tydeligt, hvor alsidig en sanger, at han efterhånden er blevet, og kunne både illudere som adræt gymnast og klam Blackman til et X-faktor show. Når først Kim Brandt får leopardtøjet på, kommer der for alvor bevægelse i hofterne, også blandt publikum.

Om en raskmelding fra Kirsten Siggaard bliver tilstrækkeligt til at få revyen op på fire stjerner, må tiden vise, men nogle af de tunge sceneovergange vil formodentlig blive forbedret, når revyen kommer sig over de værste premierenerver. Så bliver der for alvor grund til at ønske Rødvig tillykke med den nye revy.

(Michael Søby)