★★★★★☆
Flere af årets revyer har på grund af diverse corona-regler været tvunget til at omskabe de vante omgivelser og enkelte har sågar måtte skifte lokalitet. Det har muligvis også sat ekstra skub i kreativiteten og det er i al fald lykkedes for Mickey Pless og co. at omdanne Nykøbing F. Hallen til et storartet revylokale, hvor vi på fornuftig afstand kan spise en velsmagende revymiddag forud for revyen.
På scenen har Niels Secher på rekordtid fremtryllet et brag af en scenografi – velnok den flotteste vi hidtil har set denne revysommer. Et orgie i grønt med både trapper og tæpper – et visuelt imponerende udgangspunkt for en dejlig revyaften.
Rasmus Krogsgaard har påtaget sig den kæmpeopgave både at iscenesætte revyen i de nye omgivelser og at stå på scenen – og han har ære af begge dele. Selvom en del af de tekniske udfordring endnu ikke helt var faldet på plads til premieren, var det samlede resultat alligevel så overbevisende, at man føler sig overbevist om, at der nok skal blive taget hånd om fejlene de næste par dage.
Vi fik et gensyn med hans Bertel Haarder, der takkede af sammen med en anden pryd for lærerstanden, Marianne Jelved (en kosteligt maskeret Karsten Jansfort). Rasmus Krogsgaard stod også bag ideen ideen en superelegant hyldest til Bent Fabricius-Bjerre, som Rikke Buch Bendtsen, Silas Holst og instruktøren selv fremførte til perfektion. Her sad man ligefrem og ønskede, at der også var blevet plads til mere ukendte numre, som i endnu højere grad viste Fabricius-Bjerres musikalske spændvidde.
Rasmus Krogsgaards personlige højdepunkt indtraf med nummeret "Hashtag", hvor han på teknisk imponerende vis mimede til en række af de udsagn, der har domineret i den heftige og til tider hysteriske Me Too-debat. Et moderne originalt bidrag, som understreger at Rasmus Krogsgaard stadig hører blandt fornyerne af den danske revy.
Rikke Buch Bendtsen er efterhånden blevet en gevinst for enhver revy, hun medvirker i. Hendes musikalitet og hendes kropslighed betager gang på gang, og i år leverer hun i den grad varen som en spids Inger Støjberg-rap til dynamisk musik af Asger Haubek og Hjalte T. Ahnfeldt-Mollerrup. Sune Æbelø går linen ud i sin tekst, og Rikke Buch Bendtsen kan ikke gøre for, at der også i 2. akt sker en kanonisering af en af højrefløjens helte, når vidunderlige Pernille Schrøder atter engang trykker den af i et velskrevet Lars Løkke-nummer.
Karsten Jansforts sofistikerede spilleglæde hører blandt de største velsignelser i årets Nykøbing Falster-revy. Hans fulde-tur i nummeret "Kirketjeneren" får alt det sjove frem i Jan Svarrer og Søren Anker Madsens tekst, og han rummer også en stilfærdig poesi som glemt astronaut i Søren Anker Madsens "Manden i månen".
Silas Holst demonstrerer i sit store nummer "Den stille vise" (not!), at han kan synge og danse, så det er en fryd, og både som en af revysæsonens mange døvetolke og som kæk lokalbeboer med fed dialekt beviser han, at den talentpris, som han modtog i forbindelse med Revyernes Revy i 2014, har båret frugt.
Kapelmester Mickey Pless sørger bl.a. for et vitalt åbningsnummer og en kærlig Shu-bi-dua-hyldest til slut. Men revydirektøren står også selv på scenen – ikke mindst som medlem af et herligt aparte pigekor i "Fællessang" – pyntet med en rustik fletning, der synes hentet fra en tidlig Wagner-opera. Et nummer, der på bedste vis understreger, at Mickey Pless og co. ikke bare har været omstillingsparate, men rent faktisk evnet at tilpasse sig de nye forhold – uden at humoren og musikaliteten er gået tabt.
(Michael Søby)
