★★★☆☆☆
Josephine Reumert Grau fremfører sin egen monolog JEG STÅR I KVIKSAND OG BRØLER SOM EN HJORT på teatret S/H i Kødbyen.
Hun skaber et portræt af en ung kvinde, hvis kærlighedsopfattelse nok har lidt en del skade af den massekultur, hun har konsumeret i store mængder.
For hvordan skal den daglige kærlighed kunne måle sig de store kærlighedsscener i film som "Dirty Dancing" og "Titanic", og hvad gør man, når kæresten ikke opfører sig som Heath Ledger?
Josephine Reumert Grau finder fine udtryk for pigens forelskelse og sårbarhed. Pigen bebrejder manden hans opførsel, men er det måske i virkeligheden hendes egen forskruede forhold til kærlighed, der har skræmt ham væk?
Det er i skildringen af skyld, at den debuterende dramatiker har fat i noget væsentligt, men vi når trods alt aldrig videre end til medlidenheden, og deri ligger stykkets begrænsning – trods den lovende skuespillerpræstation.
Nanna Cecilie Bangs sensitive iscenesættelse udnytter grundmaterialet maksimalt og får fikst flettet komponisten og lyddesigneren Viktor Dahl ind i forestillingen, så den virker som en helhed.
JEG STÅR I KVIKSAND OG BRØLER SOM EN HJORT fremstår som en samproduktion mellem det kunstneriske hold og Sort/Hvid – en kær lille forestilling med hjertet på det rette sted, og med en særlig appel til kvinder, der kæmper med kærligheden.
(Michael Søby)
