-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

DEN JEG ELSKER ELSKER JEG

af

Rolf Christensen &

Simon Lund


Forlaget Gyldendal

 

★★★★★★

Simon Lund og Rolf Christensen har lavet en bog om underholdningsikonet Kim Schumacher, der i 80erne ændrede danskernes opfattelse af, hvad en tv-vært var og hvordan han så ud.

En karriereudvikling fra pornobrancen til mainstream tv med kant er i sig selv bemærkelsesværdig, og bogens forfattere kan ikke beskyldes for at lide af berøringsangst.

De nøjes ikke med titte ind i den privatsfære, som bogens hovedperson kæmpede for at opretholde, selvom han tilsyneladende elskede at lade sig fotografere med stærkt personlige frisurer, der siden kom til at danne mode.

Vi får både nøgenfoto og en detaljeret beskrivelse af hans sidste tid på jorden inklusiv et intenst sygdomsforløb, der satter en stoppe for hans liv efter blot 41 år.

Bogens over 450 sider inkluderer både private og mere officielle billeder, og blandt bidragyderne hører dramatikeren Nikoline Werderlin, der også i denne sammenhæng formår at formulere sig med præcision.

Titlen henviser til en ikonisk popsang, der toppede samtidig med Kim Schumacher, men DEN JEG ELSKER ELSKER JEG er også historien om en mand, der levede sit liv inklusive sit kærlighedsliv fuldt ud i en tid, hvor det kun lige var begyndt at blive socialt acceptabelt.

Hans ekstreme stil og brugen af amerikanske ord i det danske sprog påvirkede en hel generation, men han delte også vandene, hvilket han var ganske bevidst om.

 

(Michael Søby)







 






 











 

I