-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

STORM OVER RAMASJANG

★★★★★


I Morten Grunwalds regeringstid var Østre Gasværk hjemsted for store kunstnerisk ambitiøse teaterforestillinger. Men det seneste år har den nuværende ledelse primært brugt dette magiske teaterrum til produktioner, der synes at have til formål at malke et kendt tv-produkt for penge.

Mange publikummer blev skånet for en fæl gang "Vild med dans" pga Corona. Heldigvis er STORM OVER RAMASJANG heller ikke helt så slem en forestilling i Maria Kjærgaard-Sunesens ferme iscenesættelse.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen på Østre Gasværk, men det gør blomsterne næsten i Mie Riis' flotte storladne scenografi.

Peter Møller slår ikke større brød op, end der bages i sit jævne men generelt velfungerende manuskript. Historien fokuserer på Onkel Reje, der er havnet på en ø med dansende buske. Her møder han en syngende heks, der tilbyder ham øen mod at han gifter sig med hende. Heldigvis kommer Motor Mille og Hr. Skæg ham til undsætning, så vi kan få en slags lykkelig slutning.

Mille Gori savner ægte scenisk charme som Motor Mille, så børnene må tage til takke med gensynets glæde. Mikkel Lomborg og især Andrea Pellegrini synger dejligt i rollerne som Hr. Skæg og heksen frøken Storm, men kæmper forgæves med de ikke altid lige mundrette replikker.

Mads Geertsen er som Onkel Reje velsignet med nogle grotesk morsomme kostumer af Mie Riis. Men ligesom flere af de øvrige medvirkende synes han at savne den professionelle skuespillers evne til eksponere i et stort rum, og flere af hans replikker fortaber sig i rummet, når han ikke står stille.

Den talentfulde danser Bobby Atiedu udnyttes slet ikke nok, men skånes i det mindste på replikplan i rollen som Arnold Busk, og hans mini-buske mangler den præcision, der kendetegner eksempelvis Eventyrteatrets børneforestillinger.

Anders Ortmanns ørevenlige og aldeles forglemmelige musik serveres fra siden - af en ukrediteret måge!

STORM OVER RAMASJANG har en lokkende indpakning, som primært synes at være Maja Riis' fortjeneste, men når alt kommer til alt forekommer projektet mere hult end et dansk Melodi Grand Prix.


(Michael Søby)



 






 











 

I