ODE TIL DE GLEMTE

★★★★★☆

Publikum på Bellevue Teatret får sig en overraskelse denne eftermiddag. For vi bliver ikke vist ind i salen, men derimod guidet op på scenen, og placeret ved små borde på drejescenen. Det hele foregår med passende afstand, så alle kan føle sig trygge i en coronatid.

Scenetæppet går ned, drejescenen drejer, og pludselig er vi midt i en pulterkammer fyldt med kasser og slagtøjsinstrumenter. Der står hun så – Vigga Bro. Lille af statur, men emmende af liv i både krop og blik. Stemmen hører stadig til de mest magiske i dansk teater. Med og uden breve fra diverse kasser fortæller hun en historie om en glemt kvinde. En kvindelig komponist, der opnåede international anseelse, men aldrig mødte den store forståelse i Danmark – heller ikke hos sin mand.

To fremragende musikere – Tineke Noordhoek & Birgit Løkke – går nu sammen med Vigga Bro på opdagelse i denne kvindes liv og musikalske værker og resultatet er ganske enestående. Musikken bliver medspiller – og de mange forskellige typer slagtøj skaber tilmed en alsidighed, der forfører. Sammen med Vigga Bros fortryllende ordbehandling bliver den glemte kvinde synlig for os, og med hende alle de mange kvinder med lignende skæbner.

Den diskret roterende drejsescene sørger for, at publikum også rent fysisk flytter sig undervejs, så vi kan nyde alle aspekter af Gitte Kaths gennemtænkte scenografi og iscenesættelse.

ODE TIL DE GLEMTE bliver en original, uortodoks hyldest til de oversete kvinder. At forestillingens legende og afsøgende form kan minde om et stykke liflig jazzmusik virker tilmed ganske passende i denne sammenhæng.

ODE TIL DE GLEMTE fremstår også som relevant teater – og ikke kun i en Me Too-tid.

(Michael Søby)