-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

ON THE ROCKS

★★★★



Sofia Coppola er tilbage med en sofistikeret New Yorker-komedie, som man fristet til at kalde en feministisk Woody Allen-film.

Rachida Jones har en begavet udstråling og lever et tilsyneladende trygt liv sammen med sin fortravlede mand og deres to børn. En fjer bliver hurtigt til 20 høns, når ens eget arbejdsliv driller og man føler sig grim, mens den flotte og succesfulde ægtemand flyver på forretningsrejse til Mexico med sin smukke assistent.

Bill Murray gør den store birolle som pigens bohemeagtige overbeskyttende far til en hovedrolle, og indsatsen bør regnes blandt hans bedste.

Faderens skeptiske holdning til svigersønnen skildres med vid og bid. Bill Murray er ret uimodståelig, når han crooner en kærlighedssang på en strandcafé i Mexico foran et beundrende kvindeligt publikum.

Filmens eneste minus er, at hovedpersonen synes henvist til at surmule det meste af tiden, men det dialogstærke manuskriptet kommer heldigvis Rachida Jones til hjælp undervejs.

Sofia Coppolas ON THE ROCKS forekommer ikke helt så visuelt overvældende som nogle af hendes tidligere film, men hendes sans for det maleriske og de helt rigtige musikindslag fornægter sig heller ikke denne gang.


 






 











 

I