★★★★☆☆
Det Kongelige Teater må være det danske teater, der har størst brug for publikum i en corona-tid med alle de afspærede pladser i både store og små sale. Derfor er det på sin vis heldigt, at man i øjeblikket har publikumsvenlige forestillinger på repertoiret. I Skuespilhuset kan man p.t. opleve en forenklet udgave af "Hamlet" på den største scene mens "Mellemgulvet" (den næststørste) spiller en sært ukompliceret version af "Et Dukkehjem".
Anna Balslev, der tidligere på året fik sit gennembrud som iscenesætter på Republique med "An Education", præsenterer os for et ganske nutidigt defust dukkehjem. Sicilia Gadborg Høegh agerer med åbenlys spillelyst den naive men ikke dumme Nora. Overfor hende står Peter Christoffersens Torvald: En mand, som bestemt sætter pris på sin hustru, men – viser det sig – har svært ved at respektere hende.
At Dr. Rank spilles af en kvinde understreger forestillingens moderne karakter, og selvom hun ikke levnes meget plads i denne forestilling, formår Ida Cæcilie Rasmussen alligevel at røre os med diskrete midler. Mikkel Arndt tegner et stadig mere desperat portræt af Krogstad, der higer efter rehabilitering, men som først og fremmest har brug for kærlighed. Sofie Torp giver et såre enkelt men nogenlunde dækkende bud på Fru Linde.
Et visuelt betagende snevejr giver slutscenen et drømmeagtigt præg, og Anna Balslev har også et overraskende bud på slutscenen, som Henrik Ibsen næppe vil ha’ bifaldt, men som på sin vis giver mening her.
ET DUKKEHJEM er blevet en klar fortalt klassiker uden de store hemmeligheder. I passager lige lovlig tegneserieagtig – især i portrættet af Torvald. Men ET DUKKEHJEM, som store skolebørn nok kunne få udbytte af. Så må vi andre håbe, at der også snart bliver plads til den mere komplekse teaterkunst på de kongelige scener i Skuespilhuset.
(Michael Søby)
