-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

MOR

★★★★


Kim Fupz Aakeson er en gudsbenådet forfatter, hvad enten han skriver bøger for børn eller filmmanuskripter for voksne. Historierne om "Vitello" har hittet både som bog, teater og film, så intet under at man som producent også kaster sig over nogle af hans mindre kendte værker.

Anemonen, Teatret st. tv og Nørregaards Teater i Volsmose har fundet sammen om at dramatisere Kim Fupz Aakesons "Mor", der handler om en dreng, som er så flov over sin tykke mor, at han drømmer om at få en anden.

Bettina Grove har både bearbejdet historien og iscenesat på Anemonen i det indre København, og det er der kommer en kær forestilling for børn over 5 ud af. Hun kunne dog med fordel forkorte lidt i den meget lange sekvens, hvor drengen skal presses til at kalde reservemoderen for mor.

Lasse Steen Jensen bekræfter som den flove dreng, at han er et interessant nyt talent, som vi givet kommer til at se mere til. Og Marianne Søndergaard agerer veloplagt i dobbeltrollen som mor og reservemor.

I disse sundhedsfikserede tider kunne man frygte, at historien om den fede mor endte med, at hun blev slank, så hendes søn kunne elske hende igen, men så åndsvag er der heldigvis ingen af skribenterne, der er. I stedet får en beretning om rummelighed og familiebånd, og det er i grunden slet ikke så galt.

 

(Michael Søby)




 











 

I