-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

LA BELLE ÉPOQUE

★★★★★

Nicolas Bedos biografaktuelle LA BELLE ÉPOQUE bør ikke forveksles med Fernando Truebas Oscar-vinder "Belle Epoque", der bl.a. havde en ung Penélope Cruz på hovedrollen.

Den franske film kan bryste sig af store navne som Daniel Auteuil ("Kilden i Provence") og Fanny Ardant ("8 kvinder"). De spiller et par, der er gledet fra hinanden, fordi han er gået i stå. Ved et tilfælde får han mulighed for at genskabe sin fortid, men lever han kun i minderne og er han overhovedet i stand til at fungere i sin samtid mere?

LA BELLE ÉPOQUE bygger på en ganske original ide, der leger med vor lyst til at genopleve fortiden. Filmen var da også nomineret til hele 11 César-priser og vandt tre inklusive bedste originalmanuskript. En parallelhistorie om illusionskaberens forelskelse i skuespillerinden, der agerer den unge udgave af hustruen, bliver dog temmelig anstrengt, men det er og bliver en flot og tankevækkende produktion, og også filmens kulisser blev hædret med Det Franske Filmakademis største hæder.

Den sidste af priserne tilfaldt - naturligvis - Fanny Ardant. Og da er da også umuligt ikke at blive nyforelsket i denne magiske kvinde, der startede sin karriere som Francois Truffauts muse i hans to sidste film "Kviinden overfor" og "Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles:I al fortrolighed".

Siden fulgte de italienske filmanmelderes pris for Ettore Scolas "Familien", Lumiere-prisen for Patrice Lecontes "De latterlige" ("Ridicule), César-prisen for Gabriel Aghions homokomedie "Pédale douce" og Molière-prisen for scenetriumfen som Maria Callas i "Master Class". Heldigvis kom hun også til at spille Maria Callas på film i Franco Zeffirellis "Callas Forever", der blev vist på den allerførste Copenhagen International Film Festival.

Men som den karismatiske, temperamentsfulde og excentriske viv Marianne er Fanny Ardant bedre end nogensinde. En formidabel furie med forkærlighed for kogte æg med sukker og med både evnen til og uvanen med at sige og reagere uden omsvøb. Det er Fanny Ardants scener, der gør LA BELLE ÉPOQUE ganske uimodståelig.



 











 

I