-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

FAMILIEFESTEN

★★★★★


Enhver film med Catherine Deneuve ("Indokina") er en begivenhed, og selv et mindre betydeligt værk som FAMILIEFESTEN låner hun klasse og stil i rollen som fødselaren Andréa. Hun må dog dele rampelyset med Emmanuelle Bercot, der som hendes psykisk ustabile datter søger for en fødselsdagfest, som gæsterne - og vi - sent vil glemme.

Emmanuelle Bercot blev for nogle år siden kåret som bedste skuespillerinde på Cannes filmfestivalen for ægteskabsdramaet "Mon Roi" og har også markeret sig stærkt med film som "Betties tur" og "Standing Tall", der gav Catherine Deneuve to af hendes bedste roller i nyere tid. Også i "Kvinden fra Brest" med Sidse Babett Knudsen i en César-nomineret pragtpræstation kan tilskrives Emmanuelle Bercot.
S

om skuespiller er Emmanuelle Bercot kendt for at gå linen ud, og et langt stykke af vejen oplever vi kun den mentalt belastede datter som irriterende. Men langsomt lader hun os forstå denne kvinde, som ingen i familien tilsyneladende gider lytter til mere.

Filmens instruktør Cédric Kahn, der også selv medvirker i filmen, er relativt ukendt i Danmark, men har dog en række seværdige film bag sig med "Trop de bonheur" (1994) "L'ennui" (1998), "Roberto Succo" (2001), Vie sauvage (2014) og "La prière" (2018) blandt de vigtigste. Sidstnævne indebragte sågar den unge hovedrolleindehaver Anthony Bajon prisen som bedste mandlige skuespiller på Berlin filmfestivalen.

Også FAMILIEFESTEN ("Fête de famille") omhandler de grusomheder, som vi mennesker udsætter vores kære og os selv for undervejs i livet. Nogen gange bliver selv hyggestunder forvandlet til små mareridt, og det giver FAMILENFESTEN os en vis indsigt i.




 











 

I