-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

FREMAD

★★★★★★



Pixars årlige bud på en god familiefilm synes stadig mere strømlinet, men FREMAD udmærker sig i al fald ved en umiddelbart sympatiske hovedperson ved navn Ian samt en ganske bevægende grundhistorie om to drenges forsøg på at blive genforenet med deres afdøde far.

Den nuværende Spider-Man Tom Holland har allerede fået en del ros for sin version af den usikre unge mand i front, men vor egen Emil Birk Hartmann har bestemt også ære af sit fine spil.

Pilou Asbæk, der har overtaget Chris Pratts rolle som den bøvede bror i den danske udgave, yder også en udmærket indsats, og helt fremragende på det danske lydspor er Ellen Hillingsø i rollen som Manticoren (Oscar-vinderen Octavia Spencer lægger stemme til i originalversionen). Hillingsø leverer et boblende veloplagt portræt af filmens mest syrede figur - filmens komiske højdepunkt.

Børneforældre bør dog overveje, om de vil udsætte deres mindste for en film, der åbenbart bifalder, at børn både lyver for og flygter fra politiet. Filmens logik har afgjort visse huller, men alt i alt føler vi os godt underholdt.








 

I