ET DUKKEHJEM

★★★★☆☆

Henrik Ibsens ET DUKKEHJEM regnes blandt en af de helt store nordiske klassikere. Derfor bør det også være tilladt at nyfortolke hans ord respektfuldt. Kasper Rostrup modtog en velfortjent nominering til Teaterpokalen for sin kun tilsyneladende klassiske opsætning på Vendsyssel Teater sidste år. Her formåede han at komme med et helt moderne bud på stykkets slutning uden at forråde ordene.

På Aalborg Teater går man mere radikalt til værks. Dukkehjemmet er en moderne designerbolig og Helmer er en tidstypisk karriereorienteret Karl Smart med Nora som den obligatoriske trofæ-hustru.

Iscenesætter Hans Henriksens greb virker forbløffende godt et meget langt stykke af vejen, men når Nora danser sin fibrilske dans for Helmer for at vinde tid, bliver det i stedet et gennemkoreograferet shownummer med Helmer, hvilket bryder med tekstens psykologi.

Ideen med, at Nora er en forkælet livsstils-blogger synes også umiddelbart som en skæg ide, men spørgsmålet er, om hun ikke bliver for irriterende undervejs til, at vi rigtigt tror på den hurtige forvandling?

Man kan dog ikke bebrejde Nanna Skaarup Voss noget, for hun forsvarer tappert denne Nora uden at være blind for hendes dårskaber. Problemet ligger snarere i den overordnede fortolkning af karakteren.
¨

Ferdinand Falsen Hiis, der gjorde så stærkt et indtryk i "Forbrydelse og Straf", kan ikke siges at være typecastet til rollen som advokat Torvald Helmer. Men igen overrasker den unge skuespiller – denne gang ved et overraskende følsomt portræt af Noras ægtemand. En macho-mand javist, men han er oprigtigt forelsket i Nora, og når han mod slutningen vil støde hende fra sig i et anfald, så er han mere et offer for et status-styret konform verdensbillede end en skuffet ægtemand.

På lignende facon forekommer Evrim Benli at være et usædvanligt valg til rollen som doktor Rank, og deres venskab forbliver da også et sært postulat. Men Evrim Benli har evnen til at røre os, og den del af rollen er bestemt også vigtig.
Kathrine Høj Andersen har sjældent været bedre end som Fru Linde. Især i samspillet med en træfsikker

Martin Ringsmose i rollen som hendes aldrende tilbeder Kongstad finder hun en klædelig sarthed – uden at følelserne tager overhånd.
At Hr. og Fru Helmer har au-pair er et sjovt påfund, men også denne vittighed bliver trukket i langdrag og ender med at skade mere end den gavner – på trods af en kær indsats af Clara Edelskov.

Men i det store og hele fungerer ET DUKKEHJEM også denne gang, og det moderne snit vil givet gøre den umiddelbart mere tilgængelig end så mange andre udgaver. At denne modernisering dog har en pris rent litterært i opsætningen på Aalborg Teater bør samtidig understreges.

(Michael Søby)