-
Forside

logo logo logo

 

 

BARN AF DEN KOLDE KRIG

af

Michael Müller


Forlaget Gyldendal

★★★★★★




Det er voksne, der skaber en krig, men det er børnene, der må leve længst tid med dens virkninger.
At vokse op med krig eller med udsigten til en krig er ikke blot noget, der præger en for resten af livet – det er ligeledes noget, der former og forankrer ens verdensbillede. Hvis man ønsker bevis på dette, bør man læse Michael Müllers tankevækkende i nterviewbog BARN AF DEN KOLDE KRIG.

Som titlen antyder, er omdrejningspunktet Den Kolde Krig, der som bekendt udspillede sig efter 2.
Verdenskrig og frem til Berlinmurens fald i 1989. Der var ikke tale om en konventionel krig med våben, men mere præcis en storpolitisk konflikt mellem USA og det daværende Sovjetunionen. 

Fokus i Müllers bog er de politiske spændinger og brydninger under Den Kolde Krig. Men der er ikke tale om en traditionel historisk fremstilling.

Derimod oplever læseren perioden gennem børn og unges sind og sanser – nærmere bestemt en række markante danske personligheder fra Suzanne Brøgger til Peter Aalbæk Jensen. Alle deler de ud af deres levende beretninger fra opvækst og ungdom, og knytter samtidig eftertænksomme kommentarer til deres indtryk. Undervejs agerer Müller dygtig tovholder og stiller begavede spørgsmål.

BARN AF DEN KOLDE KRIG består af i alt 14 interviews af forskellig længde. Alle de interviewede er tydeligvis skåret godt for tungebåndet og med hukommelsen i god behold.

Således beretter forhenværende politiker Uffe Ellemann-Jensen om Ungarnsopstanden, som var hans første minde fra Den Kolde Krig. Familien sad klumpet sammen foran skærmen hos en bekendt og fulgte de dramatiske begivenheder. Kulturjournalist Bo Tao Michaëlis husker ligeledes begivenheden i en
alder af 8-årig. Den fremkaldt tårer, da han så en ungarsk kvinde stå med en maskinpistol.

En anden journalist nemlig Leif Davidsen beskriver sit barndomsværelse oppe under taget i familiens bolig i Bogense. Davidsen bogreol var proppet med ungdomsbøger og klassikere. Faktisk spiller bøger en væsentlig rolle blandt de interviewede. Lige fra Mogens Lykketoft der skrev et ekstra bind af Grimbergs verdenshistorie, og til Marianne Jelved der læste alt, hvad hun kunne komme i nærheden af af russisk litteratur. Og Peter Aalbæk Jensen der forgæves prøvede kræfter med Karl Marx’ digre værk ”Kapitalen”. Bøgerne var vel lige dele en flugtrute og en måde at orientere sig på i en tumultarisk og usikker verden.

Det nære og genkendelige i form af familien indtager også en central plads i bogen. Juraprofessor Eva Smith skildrer eksempelvis indlevende familiens politiske vækkelse, der førte til, at hendes far blev borgmester i Ringsted for Socialdemokratiet.
Størstedelen af de interviewede har en venstreorienteret hældning, men den konservative politiker Per Stig Møller tipper lidt ubalancen i sin gengivelse af fodnotepolitikken og perioden som helhed.

Den politiske uligevægt er ikke et ankepunkt mod eller akilleshæl for bogen. Tværtimod. Bogen er hverken et kamp- eller anklageskrift, men nærmere en samling af kloge tidsvidners fintfølende indtryk og udlægninger af Den Kolde Krig uden en bestemt politisk agenda.

Mængden af samtalebøger virker både endeløs, og mange forekommer ret tandløse. Det sidste kan man næppe sige om Müllers veltilrettelagte interviewbog, der vil give stof til eftertanke både hos dem, der oplevede Den Kolde Krig på nærmeste hold og hos dem, der voksede op i skyggen af den.

De 14 interviews er alle ganske gribende og velformulerede, og man savner nærmest kun lidt mere billedmateriale til at supplere de mange øjenvidneberetninger.


(Gæsteanmelder: Niels Roe)







 


 

I