-
Forside

logo logo logo

 

 

SELVTÆGT

★★★★★★



Dramatikeren Aleksa Okanovic, Mungo Parks direktrice Anna Malzer og dennes mediscenesætter Kasper Dalsgaard forener kræfter i SELVTÆGT på en skole i Gladsaxe.

Teatret st. tv. har produceret forestillingen i samarbejde med Teater Momentum vol. 12, og tager udgangspunkt i en sandfærdig beretning om en svensk skole, der skulle omdannes til asylcenter, men i stedet blev brændt ned til grunden. Året var 2015 og hændelsen blot een af 43 asylbrande samme år. Man fandt aldrig ud af, hvem der stod bag, men forestillingen bygger på grundig research i og omkring Ljungby.

Man har fået den ulyksaglige ide at fortælle historien som en slags sort komedie, der aldrig bliver rigtig sjov, men som tværtimod undergraver det alvorlige emne på en uhensigtsmæssig måde.

Mohamed Ali Osman har fået den utaknemmelig opgave at spille Säpoagenten Mo, og selvom hans bud virker spøjst uortodoks, så finder han ikke den nødvendige tyngde i rollen, fordi den ikke findes.

Marianne Søndergaard og Betina Grove viste tidligere på sæsonen, hvor overbevisende, de kan være i den rette instruktørs hænder, men denne gang virker deres præstationer underligt udvendige.

På lignende måde har både Amira Jasmina Jensen og Mohamed Ali Osman vist gode takter i denne sæson, men kun Emil Prenter formår at leve op til en tidligere succes ("Generation håbløs" på Teater V.) i rollen som forelsket nynazist.

SELVTÆGT er et ikke uinteressant eksempel på, hvordan en forestillings form kan komme til at skygge for indholdet, og man undrer sig over behovet for at pjanke sig igennem netop denne historie.

 

(Michael Søby)






 


 

I