JUMANJI: THE NEXT LEVEL

★★★☆☆☆

Efterfølgeren til "Jumanji: Welcome to the Jungle" (der selv var inspireret af Robin Williams-filmen "Jumanji" fra 1995) leverer primært mere af det samme.

Igen havner en gruppe unge i junglen som følge af et ret usædvanligt computerspil. Spencer (den talentfulde Alex Wolff) og hans venner er dog ikke alene denne gang, men får selskab af Spencer bedstefar (veloplagt gestaltet af Danny deVito) og hans ex-makker (Danny Glover).

Undervejs bliver f.eks. DeVito til Dwayne Johnson og Danny Glover til Kevin Hart, og for at forvirringen skal være total bytter flere af de øvrige roller undervejs. Heldigvis dukker den kække Nick Jonas op med en attitude, som skulle han prøvefilmes til en ny Indiana Jones-film, og så må man jo overgive sig.

Det er dog nærkampene med de vilde dyr, der gør størst indtryk, ikke mindst sammenstødet med en gruppe mandrilaber på nogle meget skrøbelige gangbroer. Karen Gillan er gruppens ikke alt for interessante kvindelige skuespiller, så er der trods alt mere spræl i Jack Black.

Jake Kasdans JUMANJI: THE NEXT LEVEL ender som to timers harmløs underholdning, men der var større præcision i karaktertegningerne i etteren. Det kompenserer Danny DeVito gudskelov for.