-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

EN HVID, HVID DAG

★★★★

Manuskriptforfatteren og instruktøren Hlynur Pálmason følger den Bodil-lønnede "Vinterbrødre" op med en film fra sit hjemland.

EN HVID, HVID DAG (eller "Hvítur, Hvítur Dagur" som den hedder på originalsproget) handler om en mand, der har mistet sit hustru ved en bilullykke og nages af tvivl om hvorvidt hun har været ham utro. Han prøver at koncentrere sig om at bygge et hus og passe sit barnebarn, men de indre dæmoner lader sig ikke altid styre.

Der er en snigende dysterhed over EN HVID, HVID DAG, som går indtryk og det tågefyldte Island danner en magisk ramme om et stilfærdigt rystende karakterdrevent drama.

Islands største mandlige skuespiller Ingvar E. Sigurðssonen brød igennem for tyve år siden i kortfilmen "Slurpinn & Co. ", der indbragte ham en Edda - Islands nationale filmpris. Siden har han bl.a. modtaget 4 Edda-priser for sine hovedroller i filmene "Universets engle", "Cold Light" (Kaldaljós), "Jar City" (Mýrin) og senest "Om heste og mænd", og må være storfavorit til også at vinde for EN HVID, HVID DAG, Islands officielle Oscar-kandidat.

For Ingvar E. Sigurðssonen har næppe nogensinde været bedre, end som den forpinte enkemand, der prøver at ordne alting selv. Den lille Ída Mekkín Hlynsdóttir gør ligeledes et stort indtryk som barnebarnet som ikke rigtig forstår, hvad det er der sker med den bedstefar, hun elsker.

Man føler sig desværre ikke helt overbevist om, at alle optagelser har været lige fornøjelige for den lille pige, men EN HVID, HVID DAG fremstår dog som en sober film, så vi må lade tvivlen komme instruktøren til gode.

 

I