-
Forside

logo logo logo

 

 

SELVMORDSTURISTEN

★★★★★


Jonas Alexander Arnby var ikke alt for heldig med sin debutfilm, gyseren "Når dyrene drømmer". Hans nye film SELVMORDSTURISTEN vidner primært om et vis teknisk kendskab og en vilje til gå andre veje end der vanligt betrædes i dansk film.

Men desværre fænger dette psykologiske sci-fi drama aldrig for alvor. Den Emmy-nominerede Nikolaj Coster-Waldau har ellers en udfordrende rolle som forsikringsagenten Max, der under efterforskningen af en sag får sin egen dødsdom og beslutter sig for at tage sagen i egen hånd.

Nikolaj Coster-Waldau kæmper bravt med sin karakterrolle, men atter kommer man i tvivl om, hvorvidt han egentlig er karakterskuespiller, selvom ambitionerne afgjort går i den retning. Han har heldigvis fået så meget erfaring, at han bestemt kan være sit bud bekendt, og måske ligger problemet snarere i manuskriptet og instruktionen. Max er en knudemand, og vi får aldrig rigtig en fornemmelse af, hvem han er.

På lignende vis fremstår Tuva Novotny som en næsten for sød og forstående kæreste, men karaktereren interesserer ikke manuskriptforfatteren synderligt. Solbjørg Højfeldt låner autoritet til en birolle og Sonja Richter har også et enkelt moment, hvor man aner et ægte menneske i et syntetisk univers.

Stilistisk kan man argumentere for, at filmen er konsekvent gennemført, men handlingen virker mere og mere forvrøvlet, og faktisk slet ikke spændende.

Så trods Niels Thastums fine billedkompostioner og en spændende lydside med musik af Mikke Hess, så ender SELVMORDSTURISTEN som noget af en fuser - selv med en helhjertet hovedrolleindsats fra Coster-Waldau.


 

I