DEN UNGE WERTHERS LIDELSER

★★★★☆☆

På Aalborg Teaters mindste scene får Gustav Dyekjær Giese sig endelig et regulært teatergennembrud. På film gjorde han sig allerede bemærket i 2013 via hovedrollen i den prisbelønnede “Nordvest”, men siden har han ofte måtte kæmpe med en lidt for moderne replikbehandling i diverse historiske dramaer.

Men i Jennifer V. Christiansens version af DEN UNGE WERTHERS LIDELSER udviser han periodefornemmelse samtidig med at replikkerne falder med en uortodoks friskhed, der dog har rod i Johann Wolfgang Von Goethes ord – lydhørt oversat af Niels Brunse.

Publikum har først iagttaget Werther i hans spejlfængsel udefra, men bliver snart inviteret indenfor og placeret langs vægene i det firkantede rum. Små gevækster låner anstrøg af natur til scenografien, og publikum inddrages også med jævne mellemrum – ikke mindst når den unge Werther skal have fragtet breve til sin elskede (Char)lotte.

Hun spilles desværre utilstrækkeligt af Maria Henriksen, der selv ikke med hjælp fra de ikke altid lige dækkende simultantekster på vægene formåede at gøre sig forståelig. Bedre gik det for Martin Ringsmose – især som hendes selvtilfredse mand Albert.

Det er dog Gustav Dyekjær Gieses aften. Hans fysiske fortrin, som han generøst stiller til skue, er indlysende. Nok så vigtigt er det, at han denne gang har en nervesitrende rød tråd i sit stadig mere forpinte spil, som desværre afbrydes kort før tid, da en røgalarm resulterer i, at samtlige gæster må evakueres ud af teatret. På den baggrund er det ikke fair at vurdere de sidste minutter af forestillingen, men Gustav Dyekjær Gieses teatergennembrud kan der i al fald ikke rokkes ved.

(Michael Søby)