-
Forside

logo logo logo

 

 

SOLFORMØRKELSE

★★★★★★



"Diamond/Dust/Shoes" er ikke blot navnet på et billedværk af Andy Warhol, men også titlen på Aleksa Okanovics gennembrudsstykke, der sammen med "Restaurant d'Amour" udløste en Reumert-talentpris i 2016. Nu er den serbisk-danske dramatiker aktuel på Nørrebros Teater Grob med sit seneste skuespil SOLFORMØRKELSE.

Henrik bager kage for at fejre sin elskede Mias fødselsdag, men der er ikke så meget at råbe hurra for, eftersom endnu en graviditet er mislykket for det unge par. Det bliver sandelig ikke bedre af, at Mias mor har børnetøj med som fødselsdagsgave og at Mias bedstemor får sagt nogle ubehagelige sandheder i takt med at alkoholprocenten i blodet stiger.

Symboliken er i den grad til at for øje på, da der samme aften er solformørkelse og scenografen Franciska Zahle lader sågar det lille hjem roterer rundt om sig selv - som jorden i forhold til solen.

Da bedstemoderen pludselig fortaler sig og afslører overfor sin datter, hvem der i virkeligheden er Mias morfar, bliver det startskudet til et heftigt skænderi. (Endnu) een overgrebshistorie giver forestillingen et unødvendigt melodramatisk præg.

Synd for der spilles godt over hele linjen. Stine Gyldenkerne må dog nøjes med at agere offer det meste af tiden, mens Morten Brovn har mere at rive i som den mindst ligeså forpinte Henrik.

Anette Støvelbæk finder fine udtryk for forkrampet berøringsangst, og helt i særklasse er Ulla Henningsen som den rapkæftede og stadig mere beduggede bedstemor. Ikke siden Ulla Henningsens uforglemmelige portræt af Strindbergs rivalinde i "Tribadernes nat" har man set så skræmmende en skildring af kvindelig alkoholisme. Det er bedstemoderen, der i 70ernes kærlighedskollektiv forsømmer at beskytte sin datter, og det er også hende, der gør nar af sin svigersøns sædkvalitet. Men samtidig bliver det også bedstemoderen, der udviser empati og låner en trøstende arm til Henrik, da han bryder sammen i dette feminine inferno.

Iscenesætteren Camille Sieling Langdal formår at give skuespillerne plads, og selvom man ikke kan kalde SOLFORMØRKELSE for en helstøbt forestilling, så kan den dog betegnes som seværdig.

 

(Michael Søby)