-
Forside

logo logo logo

 


INNA DE YARD:

THE SOUL OF JAMAICA

★★★★★★



IPeter Webber har skabt een på een gang smuk og vemodig dokumentarfilm om en lille gruppe af reggae-musikkens levende legender. De mødes for at give en koncert, der meget vel kan blive den sidste.

Gennem deres individuelle beretninger fortælles ikke blot et stykke urimeligt overset kulturhistorie, men også en fortælling om et land, hvor selv de største kunstnere har kendt til afsavn, svigt, fattigdom og død. Musikken har ikke kun fungeret som hobby eller arbejde, men som en livsnødvendighed, også selvom de personlige omkostninger har været enorme.

Navne som Derajah, Kiddus I, Jah9, Kush, Bo Pee, Judy Mowatt og ikke mindst Ken Boothe giver filmen vægt og fylde. INNA DE YARD: THE SOUL OF JAMAICA bliver dermed mere end en rørende musikfilm, men et dokument om et stærkt folk, der brugte musikken til at kommunikere om tilværelser i undertrykkelsens og voldens regi.