MALEFICENT:

MISTRESS OF EVIL

★★★☆☆☆

Det er efterhånden fem år siden, at der var verdenspremiere på "Maleficent", den første af de "autentiske" Askepot-historier i fantasy-indpakning.

Filmen blev en gevaldig succes og modtog sågar en velfortjent Oscar-nominering for kostumedesign. Dens efterfølger MALEFICENT: MISTRESS OF EVIL fremstår mindst ligeså god, men filmens bagmand er også en erfaren herre. Joachim Rønning var medinstruktør på to af Norges største filmsucceser i dette årtusinde, nemlig "Frihedskæmperen Max Manus" og den Oscar-nominerede "Kon-Tiki".

Angelina Jolie er tilbage i en glansrolle som ond stedmor, og meget morsom i sin bestræbelser på at være sød. Men måske virker filmens titel misvisende, for er denne Maleficent så ond, som alle siger, ellers finder man forsonende elementer, hvis man gider undersøge det?

Jolie får kamp til stregen denne gang af rivalinden Michelle Pfeiffer, hvorimod Elle Fanning forekommer lidt for fad som hendes kommende svigerdatter Aurore. Når man lige har oplevet Harris Dickinson som homofil trækkkerdreng i gennembrudsfilmen "Beach Rats", så kan det være svært at acceptere ham 100 procent som uskyldig prins.

MALEFICENT: MISTRESS OF EVIL bombarderer vores sanser med pompøse dekorationer, ødsle kostumer og imponerende visuelle effekter. Disney-maskineriet har virkelig sat sit præg på dette filmår – effektivt snarere end elegant, men i sidste ende også beundringsværdigt.