SKOVENS DRONNING

★★★★★☆

Hans Kongelige Højhed Prins Christian var naturligvis at finde i Glassalen til premieren på Eventyrteatrets storslåede nye forestilling om SKOVENS DRONNING. For hovedpersonen i den forestilling er nemlig hans afdøde slægtning Margrethe d. 1, der regerede Danmark fra 1375 til 1412, en lang og vigtig periode som hendes navnesøster, vor nuværende dronning, dog for længst har overgået.

Gunvor Reynberg sørger heldigvis også i år for at indarbejde en god portion historie i forestillingen, og i rammefortællingen følger vi den voksne Margrethe d. 1. i hendes bestræbelser på at samle Norden.

I Kirsten Brinks magiske scenografi kan vægmalerier vækkes til live og snart befinder vi os i en i sandhed eventyrlig skov med barneversionen af Margrethe d. 1 samt alverdens farverige væsener. Christine Brinckers gloriøse kostumer bidrager til at gøre forestillingen til en visuel fest, og hele Eventyrteatrets formidable ensemble får skoven til at krible af liv.

Synge kan de sandelig også, og så er forestillingen velsignet med en af Danmarks bedste musicalkomponister, Christian Dahlberg, der også i år leverer varen, ikke mindst i den skæge Randy Newman-inspirerede duet "Bedste venner". Musikalsk spænder han fra klassisk iørefaldende pop til rap/hiphop, men han kan også kunsten at skabe en stille eftertænksom vise og en lidenskabelig kærlighedsduet.

Iscenesætter Bo Skjødebjerg har godt styr på alle de mange medvirkende og sørger for en række muntre indfald undervejs. Emma Grant-Rosendahl er et gævt og velsyngende centrum i forestillingen og i det hele taget er det pigerne, der især får mulighed for at stråle i SKOVENS DRONNING. Men det forekommer også ganske rimeligt i et år, hvor Margrehte d. 1 og andre stærke kvinder er i fokus.

Publikum må overgive sig betingelsesløst under den overdådige finale, og det rungende stående bifald er en hyldest til alle de herlige spilleglade børn. Men det er også en tak til Susanne Vognstrup samt alle de mange mennesker, der i generationer har bakket op om Eventyrteatret, denne helt særlige institution i dansk teater.

(Michael Søby)