AMERIKA

★★★★★☆

Den nye teatersæson har fået en forrygende start i København. Det gælder både for Det Ny Teaters "Spillemand på en tagryg" og i særdeleshed Det Kongelige Teaters "Cyrano de Bergerac", og det gælder heldigvis også Nørrebro Teaters version af Franz Kafkas AMERIKA.

Nikolaj Cederholm, der hittede på Nørrebro Teater med "Diktatoren" af Charles Chaplin, har stået for såvel tekstbearbejdelse som iscenesættelse, og resultatet fremstår som en fabulerende rejsebeskrivelse til et ukendt land.

I centrum står Nicolai Jørgensen, der på godt eet år har opnået cphculture.dks gennembrud-pris, en talent-Reumert samt Lauritzen Fondens Believe in You-pris. Han lever op til alle forventningerne i sin første hovedrolle siden sidste pris. Frygtløs hvirvler han omkring på scenen som en ikke alt for selvsikker ung mand, der gæster USA for første gang. Kafka havde aldrig besøgt det Amerika, han beskrev, men når frihedsgudinden fremstilles med et sværd ligger det helt i tråd med hans forlæg og foregreb samtidig fremtiden.

Kim Witzels raffinerede skabsscenografi henter inspiration fra farcen og det giver pote i form en yderst dynamisk Kafka-forestillingen, der også må høre blandt de sjoveste. Line Bech har forkælet de medvirkende med nogle gloriøse kostumer, der – undskyld ordspillet – sidder lige i skabet.

Trine Pallesen gir den bl.a. gas som gigantisk liderlig diva, og velsyngende Rikke Bilde kan både agere kraftig skråsikker mand og påtrængende ensom pige. Molly Egelind er elegant i alt hvad hun foretager sig, og Martin Greis-Rosenthal virker overbevisend – både som fransk og frikadelle.

Kristian Holm Joensen er ubetalelig som bleg alkoholiseret svækling med hang til selvmedlidenhed. Og Thomas Hamilton lader sin alsidige musikalitet strømme gennem forestillingen.

Nikolaj Cederholm krydrer forestillingen med momenter af ren magi, men komikken tager overhånd en smule. AMERIKA får således ikke helt samme dybde som Cederholms "Diktatoren" og ikke samme vægt, som Kafka-fans kunne håbe.

Men en sprudlende teaterfornøjelse, der kan blive vejen til Kafkas forfatterskab for yngre publikummer, bør Nørrebro Teater sørme også være tilfreds med.

(Michael Søby)