★★★★☆☆
Jan Grarup tager uforglemmelige billeder fra krigszoner i hele verden. Men pludselig havner han i sin egen private krigszone, da hans ex-kone får kræft. Pludselig står han alene med ansvaret for fire børn.
Instruktøren Boris B. Bertram skildrer med opmærksomme kameraer både den fysiske og psykiske splittelse mellem jobbet og privatsfæren, og vi aner i Jan Grarups krop og ansigt de mange pinsler, han har været igennem.
Da han hverken synes at have erfaring med at vaske børnetøj eller låse bildøren, når der er børn på bagsædet, kan man godt blive lidt bekymret for, hvordan det skal gå på længere sigt. Men det er samtidig rørende at mærke, hvordan han forsøger at være der for de børn, som han tydeligvis elsker.
Hvordan stiller de sig mon overfor dette filmprojekt? Det kan vi kun gisne om, men de bliver i al fald både fotograferet nøgne og ved deres mors begravelse. Men måske de har samme holdning til tingene som krigsfotografen, hvis opgave det er at indfange både livet og døden. Glæde og gru – uden filter.
