DON JUAN

★★★★★☆

Danmarks modigste teatermand Christian Lollike tager livtag med Mozarts "Don Giovanni" – mere berygtet som Don Juan – i et af tilløbsstykkerne på CPH Opera Festival.

På teatret S/H i Kødbyen inddeler Lollike forestillingen i tre afsnit:

Vi lukkes ind til en dunkel dødsmesse for den afdøde forfører. Publikum bevæger sig rundt i mørke omkring nogle montre, hvor syngende sørgeklædte skikkelser på reposer hensætter os til en højtidelig kirkelig stemning fra en anden tid. En original optakt, inden vi lukkes ind i den lille teatersal, hvor vi finder en siddeplads.

I adstadigt tempo kommer sangerne ind på scenen og tager plads side om side foran det lille kammerorkester, der på fortrindelig og meget moderne vis formidler de udødelige toner – ofte på en forfriskende flabet facon.

Sangerne og skuespillerne rejser sig op og giver deres sanglige vidnesbyrd om den afdøde – og bag sløret på en af de sørgende genkender vi kontranenoren Morten Grove Frandsen. Men alle de medvirkende har ære af deres bidrag og morsomt er det tilmed, når Lollike lader en af de sørgedragtklædte trøstespise undervejs i sin arie.

Herefter er der mindefest – omend af den mere løsslupne art – i et nutidig frigjort design med blottede bryster og bar numse. De medvirkende har i den grad klædt om. Operaindslagene ledsages en tid tider nærgående interageren med publikum krydret med vild akrobatik og heftig dans.

Forestillingen står til at vare tre timer, men er bevidst formet således, at man kan forlade festen en halv time før uden at gå glip af noget i handlingen. Men publikums stadig mere aktive deltagen i festen kan man dog ikke tage højde for.

DON JUAN fuser lidt ud til sidst, for så bliver det altså heller ikke vildere, men som et personligt og aktuel bud på Don Juan-myten er forestillingen uforlignelig, og endnu en sejr for Lollike og co. – ikke mindst musikalsk.

(Michael Søby)