-
Forside

logo logo logo

 

 

MIDSOMMAR

★★★★★★

Ari Aster havde sidste år dansk premiere på en gyser af de bedre, nemlig "Ondskabens hus" ("Hereditary") med en emotionel Toni Collette i front. Han fortsætter i samme spor med MIDSOMMAR, omend lokationen er noget anderledes.

Det skumle og deprimerende hus er skiftet ud med en svensk midsommer-festival, og hovedparten af den nye film foregår udenfor. Ligesom i "Ondskabens hus" bærer den kvindelige hovedperson på en stor sorg. Så da hendes kæreste har besluttet sig for at tage på en "studietur" til Sverige sammen med nogle venner, tar hun med.

De havner hos en sektlignende gruppe, hvor det vrimler med unge piger i lette lyse sommerkjoler til glæde sig for de forvoksede drengerøve, der må være målgruppen. Mærkværdige ritualer kobles med mystisk forsvinden og besynderlige dødsfald.

Ari Aster har selv skrevet manuskriptet og ligesom i "Ondskabens hus" formår han ikke at skære alt det overflødige væk i teksten. "Ondskabens hus" var med en længde på over to timer for lang, og MIDSOMMAR varer næsten to og en halv time, hvilket faktisk er det mest uhyggelige ved den.

Det klæder ellers Florence Pugh ("Lady Macbeth") at holde fri fra de historiske kostumedramaer, men at hun skulle falde for den kvapsese og kedelige Jack Reynor, der minder om en ung Seth Rogen, forbliver et postulat. Heldigvis er den altid seværdige Will Poulter også på rollelisten og han får alt ud af en birolle, selvom hans karakter i mere end een forstand bliver ofret af Ari Aster.

Billed- og lydside ligger over gennemsnittet, men skildringen af den svenske sekt forekommer så ufrivillig komisk, at det berøver filmen for enhver form for spænding.

Man kan mene, at MIDSOMMAR er et nogenlunde originalt bidrag til en med rette berygtet filmgenre, men som hævndrama forbliver den håbløs banal.