-
Forside

logo logo logo

 

 

TOM JONES I TIVOLI

★★★★★

 

(foto: Rasmus B. S. Hansen)


Glem alt om Roskilde! Denne lune sommeraften var plænen i Tivoli stedet at være, for fredagsrocken var lagt i hænderne på selveste Tom Jones. Og han slog fast, at selvom man er tæt på de 80, kan man altså godt være en "Sex Bomb".

"I'm going down" lød det fra start med en stadig forbløffende pragtfuld stemme, der både kan synge hard rock, pop, country, godspell og meget andet. Men også den udsøgte diktion har bidraget til Tom Jones' succes, der kulminerede sidst i 60erne i TV-serien "This is Tom Jones", der indbragte ham en Golden Globe-nominering.

Macho-crooneren betroede os undervejs, at en af fordelene ved at have så lang en karriere, var at man gennem årene fik mulighed for at lære en række spændende mennesker at kende. Vennerne har omfattet navne som Elvis, Louis Armstrong og Prince, og den walisiske sanger hyldede dem alle på passende vis.

Plænen var naturligvis pakket, men han fik vist alle til synge og gynge med på "Delilah". Og man var tydeligvis ikke den eneste, der fik en klump i halsen, da han sang om "The Green Green Grass of Home".

Gennembrudssangen "It's not unusual" blev leveret med samme vitalitet som ved dens fremkomst midt i 60erne, hvor Tom Jones modtog en Grammy som "Best New Artist". Men vi savnede hans titelsang fra James Bond-filmen "Thinderbolt"

Vi fik dog Burt Bacharach og Hal Davids Oscar-nominerede filmsang "What's New Pussycat" fra den stjernestøvede Peter Sellers-komedie af samme navn med den debuterende manuskriptforfatter Woody Allen. Sangen er siden blev et kulthit hos det yngre publikum, og selvom de gråsprængte fyldte mest foran scenen, så benyttede også en del unge lejligheden til at opleve en særdeles levende legende i hopla.

Med nogle få "moves" fra Dirty Dancing i forbindelse med Solomon Burkes "Cry to me" formåede Tom Jones, hvad hverken Patrick Swayze eller Silas Holst magtede: At gøre dansen farlig. Det mærkede man også i en heftig udgave af "You Can Leave Your Hat On", der fik nyt liv via filmen "The Full Monty".

Men Tom Jones viste også sin menneskelighed, og kunne ikke dy sig for at synge en lille bid af "Wonderful Copenhagen", som Danny Kaye i sin tid lancerede i en kulørt men ikke ucharmerende H. C. Andersen-film.

Mest gribende fremstod Tom Jones mod slutningen i den spontane fællesang "What a Wonderful World" og vi mærkede, at også han havde haft en dejlig aften i Tivoli.


(Michael Søby)