-
Forside

logo logo logo

 

 

SMAGEN AF TOSCANA

★★★★★★

Hvad med en lille filmudflugt til Toscana? Her skinner solen stort set hver dag - i al fald på film, og maden vækker alle sanser.

Vor hovedperson Arturo (karismatisk spillet af charmebøffen Vinicio Marchioni) er en temperamentsfuld køkkenchef med et par fængselsdomme for vold på samvittigheden. Han bliver som følge af en dom sat til undervise en gruppe teenagere i madlavning. Gradvist formes et særligt venskab mellem Arturo og en særlig talentfuld autistisk dreng ved navn Guido.

Komedien SMAGEN AF TOSCANA ("Quanto basta") er let som et postkort og forfriskende som et flygtigt filmkys under varmere himmelstrøg.

Valeria Solarino har en dejlig naturlig fremtoning, som heller ikke Arturo kan stå for. Men det er dog i sidste ende Guido, spillet af den med rette prisbelønnede unge skuespiller Luigi Fedele, som for alvor smelter vore hjerter. Her er virkelig tale om et af de smukkeste portrætter af en ung mand med Aspergers syndrom.

Francesco Falaschis instruktion får os til at dufte til oliventræerne og smage på pastaerne, så vi føler vi er med på denne rejse.

SMAGEN ER TOSCANA bør naturligvis ikke forveksles med stor filmkunst, men den kan alligevel komme til at stå tilbage som sommerens mest appetitvækkende filmtilbud.