-
Forside

logo logo logo

 

 

 

YESTERDAY

★★★



Danny Boyle var manden, der i 90erne skabte den moderne klassiker "Trainspotting", der gjorde en ung Ewan McGregor til stjerne. Nu er Boyle tilbage med en film, der i sin tone synes ligeså ærkebritisk som gennembrudsfilmen.

Filmens medforfatter Richard Curtis bidrog da også skriftligt til manuskripterne bag "Love Actually" og "Fire bryllupper og en begravelse", så publikum er i al fald garanteret en god portion feel good-stemning.
Ligesom sin navnebror Dev Pastel (der blev Oscar-nomineret for skæbnedramaet "Lion") boede Himesh Patel i en forstad til London, hvor han arbejdede på tv.

Dev Pastel fik sit store gennembrud i "Slumdog Millionaire" af Danny Boyle, og YESTERDAY er i al fald Himesh Patels hidtil bedste bud på stjernestatus.

Han spiller en falleret sanger, der efter et strømsvigt erfarer, at den kollektive bevidsthed omkring gruppen The Beatles er forsvundet. Han beslutter sig derfor til at optræde med deres sange, og bliver ikke overraskende et hit. Men hvad gør man, hvis man samtidig skal forblive ærlig over for sin kærlige veninde?

Hun spilles indtagende af Lily James - kendt for historiske tv-serier som "Downton Abbey" og "War & Peace". Her har hun endelig en moderne rolle og er lige til at forelske sig i.

Den effektive TV-komedienne Kate McKinnon er præcist placeret som kynisk amerikansk agent og sangeren Ed Sheeran formår ikke overraskende at illudere som ... Ed Sheeran.

YESTERDAY er en ganske hyggelig film, men desværre alt for lang, selvom de talrige Beatles-sange naturligvis kompenserer - selv med enkelte ændringer. Eksempelvis "Hey Dude"!!!