HJØRRING REVYEN 2019

★★★★★☆

Efter en lidt skuffende indsats i 2018 gør Hjørring Revyen et flot comeback i år. Det prisbelønnede ægtepar Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre, der gennem flere sæsoner bidrog til Kerteminde Revyens succes, kaster nu glans over Nordjylland – både på scenen og som tekstforfattere:

"I min Zoo" giver os f.eks. et forfriskende anderledes perspektiv på de berygtede pandaer, for her er det de andre dyr i zoologisk have, der kommer til orde – iført Kirsten Brinks kostelige kostumer. Dyrene er godt trætte af den opmærksomhed de skide pandaer løber med på deres bekostning, men har heldigvis en morsom løsning på problemet.

Kasper Le Fevre har selv skrevet sit solonummer om intet mindre end den historisk udvikling i Europa. Mere stand-up end revy, men virtuost eksekveret og et gennembrud for Le Fevre som scenekunstner i revysammenhæng.

Trine Gadeberg vandt sidste år en yderste velfortjent Dirch som årets revykunstner for sit uforglemmelige portræt af en lille dreng ved navn Pelle, og i år giver den samme karakter os både en klump i halsen og våde øjne. For Pelle afspejler på rystende vis, hvor meget vi forsømmer de småfolk, vi burde beskytte.

Trine Gadeberg sætter i det hele taget ikke en fod forkert i Hjørring. Hun chokerer os med en forladt mors bitre konfirmationstale for i næste øjeblik at spille en gamle dame på jagt efter lidt alternativ borgerservice. Hun har også et par skønne sketches med Preben Kristensen, og "Vi letter på gardinerne" – et festligt åbningsnummer i lokalt tilsnit – samt det lidenskabsløse ægtepar i "Det er så yndigt…" er sand opvisning i stor revykunst.

Preben Kristensen får luft for sine frustrationer over alverdens irritationsmomenter som pragtfuld operasyngende påfugl og fremfører desuden på underspillet vis en bevidst åndet revyvise ud fra egen tekst.

Den gennemmusikalske Carsten Svendsen har ikke fået det bedste tekstmateriale i år, men han behøver det nu heller ikke, for ligesom indenfor den russiske klove-tradition byder han ofte ind med en mimisk ekvilibrisme og en ordløs poesi, der overvinder det meste.

Iscenesætter Frede Gulbrandsen veksler fordomsfrit mellem klassiske revynumre og de mere moderne/vanvittige, der ofte kræver mere af de medvirkende rent fysisk.

Kapelmester Henrik Baloo Andersen og hans orkester formår virkelig at give forestillingen et musikalsk løft i år – ikke mindst i et overdådigt musical-potpourri om diverse reality-serier.

Vendsyssel Teater har tydeligvis nogle tekniske muligheder, som man ikke fandt i de gamle lokaler, og som scenografen Kirsten Brink forstår at udnytte med vanlig elegance. Revymenuen i teatercafeen hører tilmed blandt de fineste kulinariske tilbud i revysæsonen.

Så gak trygt til Hjørring – du vil ikke fortryde det.

(Michael Søby)