-
Forside

logo logo logo

 

 

 

TABLEAUSE IN MOTION

★★★★★



Hvor mange forlystelsesparker kan bryste sig af sit egen balletkompagni? Men det kan Tivoli, hvor vi også finder det fortryllende Pantomimeteater, et af de mest magiske bygningsværker i den gamle have.

Her spiller man ikke kun klassiske pantomimeforestillinger, men også mere moderne ting, som f.eks. TABLEAUSE IN MOTION af Kristian Lever.

Dansere fra Tivolis Ballet Teater leger med diverse hverdagsrelationer på en forfriskende ligefrem facon. Vi glæder os bl.a. over Robert Thomsen, der åbenbarer nogle stærke dramatiske udtryk i sin passionerede dans og Alba Nadal, som ikke er blevet forkælet på Det Kongelige Teater, siden Reumert-nomineringen som årets danser i 2017. Men så er det godt, at hendes poesi og ynde kan komme Pantomimeteatret til gode.

Finske Kristian Lever benytter sig af musik af landsmanden Jean Sibelius, men også skønne toner af Franz Schubert og John Adams bidrager til at gøre TABLEAUSE IN MOTION til en smuk oplevelse, der emmer af længsel og lidenskab. En perfekt lille oase til en lun sommeraften.


(Michael Søby)