-
Forside

logo logo logo

 

 

 

HÜBBERIET 2

★★★★★★


Genbrug kan være prisværdigt, men i kunstnerisk sammenhæng også problematisk. Dette dilemma prægede HÜBBERIET 2, men når genbruget består af ”The Rest of the Best” af Sebastian Kloborg og den hvide pas de deux fra ”Kameliadamen" er det svært at brokke sig.

Aftenens tema var klimaet - eller naturen? - det blev heller ikke denne gang helt klart, fordi de enkelte indslag flagrer for meget i forhold til temaet.

Forskeren Rasmus Ejrnæs brugte bl.a. sin sparsomme taletid på at fortælle os, at Paris lå i Frankrig og den Alternative politiker Christian Poll var tilsyneladende ikke blevet instrueret i, om han skulle se på publikum eller Hübbe, der her agerede forstyrrende interviewer. Bedst var faktisk en klar tale af den 16-årig Nobelpris-kandidat Greta, og havde hun bare været i salen, ville vores samlede oplevelse givet have været større.

En forsigtigt danset ny pas de deux med titlen "Sange uden ord" af den talentfulde Nathan Compiano fungerede som reklame for en kongelig balletturné i lighed med "Duo" af den lovende Oliver Starpov. Sidstnævnte bekræftede Ryan Tomash (Armand i "Kameliadamen") som et af de mest spændende nye navne på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Ida Praetorius, der i sidste weekend nærmest selvfølgeligt blev belønnet med Reumert-prisen for bedste danser for "Askepot", imponerende atter som "Kameliadamen" og med forbløffelse så man hende vise eksempler på sin kunnen i en "prøve" fra Sylfiden med Hübbe som en velvoksen James. "Sylfiden" gav tilmed mere mening end de øvrige danseindslag i forhold aftenens tema(er), omend hun fik kamp til stregen af nogle dansende fugle fra naturprogrammet "Our World".

Musikalsk blev vi forkælet med pianisten Alison Smith blødende smukke fortolkning af Chopins udødelige toner fra "Kameliadamen", men også far-søn duoen Anders og Benjamin Koppel forførte med et unikt jazzet samspil ud fra egne kompositioner. Det fremgik dog ikke hvilke af den pauvre programside, publikum kunne få udleveret.

Der var slet ikke udsolgt denne aften, og man må da også spørge sig selv, om "Hübberiet" ikke snart er pensionsmoden? Det virker efterhånden alt for tilfældigt - på grænsen til det sjuskede - hvad man koger sammen og de talte indslag er sjældent af samme høje kvalitet som dansen og musikken. Det giver en ujævnhed, som i længden ikke er til gavn for nogen.

(Michael Søby)