-
Forside

logo logo logo

 

 

 

NO SEX

- en verden af køn

★★★★★



"En verden af køn" er den passende undertitel på Black Box Dance Theatres besnærende og forførende danseforestilling, der gæstespiller i Dansekapellet under CPH STAGE 2019. Forestillingen punkterer da også en række af de kønsroller, der i årevis har domineret den klassiske ballet.

Koreografen Jason Mabana lader såvel mænd som kvinder løfte og den sensuelle intime dans er ikke kun forbeholdt dansere af forskellige køn. Åsa Gjerstads kropsnære kostumer og Christian Tronhjems pulsende musik lokker os ind i et sansende univers, hvor der er plads til at udfordre stereotyperne.

Stjernedanseren Lionel Ah-Sou får denne gang kamp til stregen af en anden sydeuropæer, Marco Rizzi, men også Paulína Šmatláková fra Slovakiet og vor egen Anna Stamp Møller har ære af deres medvirken.

De fire danseres fortrolighed resulterer i en stort set fejlfri formidling af en kompleks koreografi og NO SEX virker derfor ligeså opløftende, som den er stimulerende.


(Michael Søby)