★★★★★☆
Instruktøren Dexter Fletcher var manden, der reddede "Bohemian Rhapsody" fra Bryan Singer-skandalen. Men nu overgår han sig selv med den overdådige Elton John-film ROCKET MAN. Jo, ROCKET MAN er bedre end "Bohemian Rhapsody" – først og fremmest, fordi den er mere ærlig.
Allerede fra start hører vi Reginald Dwight alias Elton John berette om diverse former for misbrug ved et AA-møde, og homoseksualitet bliver ikke bare et postulat som i "Bohemian Rhapsody", hvor man nærmest får indtrykkket af, at Queen-forsangeren aldrig gik i seng med en mand og at han snarere var en heteroseksuel mand, der blev ledt i fordærv. Så åndsvage er producenterne ikke denne gang.
ROCKET MAN er i modsætning til "Bohemian Rhapsody" ikke blot en film, hvor Rami Malek og co. mimer til Queens sange. Taron Egerton synger og spiller selv en lang række af Elton Johns sange. Tilmed så godt, at selv Elton John var begejstret efter verdenspremieren i Cannes, hvor filmen fik 5 minutters stående bifald.
ROCKET MAN fremstår som en magisk filmmusical med udgangspunkt i Elton Johns livshistiorie, og brugen af de enkelte sange giver langt mere mening end eksempelvis Abba-sangene gjorde det i et tåbeligt plot om konsekvenserne af græsk sommerromantik i "Mamma Mia". I ROCKET MAN er sangene en integreret del af historien og bidrager konstruktivt med facetter og nuancer i et bemærkelsesværdigt liv.
Fortællemæssigt, visuelt og musikalsk bobler ROCKET MAN af energi og udover en imponerende overbevisende Taron Egerton er filmen velsignet med flere fine skuespillerpræstationer. Ligeså elskelig som Gemma Jones synes i rollen som den kærlige bedstemor, ligeså udspekuleret virker Richard Madden i rollen som kæresten og manageren John Reid.
Men Oscar’en for bedste mandlige birolle bør gå til den tidligere Billy Elliot, Jamie Bell, der agerer Elton Johns livslange ven og samarbejdspartner Bernie Taupin. Billy Elliot-filmen betød meget for Elton John, så han skrev lige musikken til en Tony-belønnet musical af samme navn. ROCKET MAN har også alle de kvaliteter, der skal til for at blive en Broadway-triumf for Elton John.
Man må håbe, at den heteroseksuelle verden er villig til at favne ROCKET MAN ligeså kærligt, som de tog den løgnagtige "Bohemian Rhapsody" til sig. ROCKET MAN fortjener faktisk opmærksomheden, og også rent kreativt må den siges at være et langt dristigere værk. Jeg glæder mig allerede til at se den igen.
