-
Forside

logo logo logo

 

 

 

BRIGHTBURN

★★★★★



Jackson A. Dunn ("The Avengers: Endgame") spiller en meget ond dreng ved navn Brandon Breyer i den ulækre og således dybt ordinære gyser BRIGHTBURN.

Instruktøren David Yarovesky var ellers manden bag den muntre "Guardians of the Galaxy", men enhver form for humor er forduftet fra Brian og Mark Gunns manuskript. Og når den onde dreng tilmed er ligeså usårlig som Superman, er det også så som så med spændingen.

Den engang så sofistikerede komedienne Elizabeth Burns er her reduceret til scream queen, og da hendes søn siger "Okay" til det meste, og de øvrige medvirkende primært bidrager med replikker som "What the fuck?", skal man bestemt heller ikke forvente nogle litterære kvaliteter i dette værk.

Titlen henviser til den lille by, hvor den lede knægt slår sine folder, og den såvel som filmen gør man klogt i at køre en stor bue udenom.