AFTENLANDET

★★★★★☆

“Forsamlingshuset”, “Fucking Fattig” og “Fucking Åmål” er blot nogle af Julie Maj Jakobsens socialt engagerede skuespil, der har bidraget til hendes status blandt landets ypperste dramatikere. I 2018 vandt hun en Reumert for AFTENLANDET, hendes hidtil mest ambitiøse og mest vellykkede stykke, som Aalborg Teater heldigvis har valgt at genopsætte, men som desværre ikke gæster København i forbindelse med CPH STAGE 2019.

AFTENLANDET udspiller sig på motorvejscaferiet “Get In”, der bestyrres af en kønslig ubestemmelig person og en nyansat kvinde, mens flygtningemængden vokser lige udenfor døren. En kvindelig syrisk flygtning afkræver en østeuropæisk lastbilchauffør penge, men kun får tørre tæsk til gengæld. To lesbiske kvinder har svært ved at komme sig over den enes utroskab og et belgisk par har også deres at slås med.

Nicolaj Spangaas scenografi gør, at vi oplever historien både i det store og det lille perspektiv. Iscenesætter Tue Biering, der p.t. også hitter i København med “Dark Noon” (en moderne western-saga, der bestemt ikke bør forveksles med filmklassikeren “High Noon”) modtog også en Reumert i 2018 – for at instruere AFTENLANDET og fire andre forestillinger.

Ena Spottag er forestillingens bankende hjerte som den kønsligt ubestemmelige daglige leder af “Get In”. Han/hun/høn har tydeligvis hjertet på rette sted, men betyder det nødvendigvis, at alle de frysende flygtninge skal hjælpes og lukkes ind på “Get-In”? Julie Maj Jakobsen tør adresser de svære spørgsmål og kommer ikke med lette løsninger.

Niels Anders Manley modtog en Reumert-talentpris for bl.a. sine roller i AFTENLANDET og det forstår man godt, for de er både modent og dristigt spillet. Samtidig bryder han med de ofte lidt ferske opgaver, han ellers også har formået at give karakter.

Marie Knudsen Fogh understreger både som syrisk flygtning og mistænksom lesbisk kæreste, at hun hører til Aalborgs Teaters fineste karakterskuespillere i disse år og der er ægte smerte i Lars Topp Thomsens menneskesmugler.

AFTENLANDET fremstår som dybt relevant nutidsteater, og Aalborg Teaters velnok største sejr under den nye ledelse.

(Michael Søby)