-
Forside

logo logo logo

 

 

 

MØNTVASK

★★★★★


Det kan have en vis charme at besøge et møntvaskeri, og ideen med at lade skiftende møntvaskerier i København danne rammen om en teaterforestilling lyder lokkende.

Producenterne (Gi en Historie og Baglys) kan dog lære en del af eksempelvis Teatergrad, der ofte formår at integrere en aktuel historie i et relevant miljø. Det lyder lettere end det er, og i dette tilfælde forekommer det sært kunstigt, at handlingen skal udspille sig på et møntvaskeri på Sønder Boulevard, Vesterbro.

En sympatisk musiker og komponist ved navn Andreas Ugorskij møder os foran møntvaskeriet. Han spiller to-tre sange for os på sin guitar, og opfordrer os både til at danse, synge og donerer penge.

En mand (historiefortælleren Hans Laurens) kommer slæbende med to blå Ikea-poser fyldt med tøj og går indenfor i Møntvaskeriet. Publikum, der denne aften begrænser sig til ca. 10 personer, placeres på bænke og stole langs vinduet, mens fortælleren - der ikke synes at have den store møntvask erfaring - propper det medbragte tøj i vaskemaskiner uden at sortere det.

Fortælleren har besyndeligt nok en del øl stående ovenpå en vaskemaskine, og både musikeren og publikum bydes nu på en forfriskning. Og så går han for alvor i gang med at fortælle sin historie suppleret af diverse guitarsoloer. Historie om en mand, der er uddannet på forfatterskolen og som pludselig får chancen for at skabe seks programmer på en mondæn radiostation. Han går i byen for at finde stof til programmerne og møder en tatoveret kvinde (lidet overbevisende fremstillet af en halv mannequin-dukke!). Han vælger at gå på kompromis med sin etik for at kunne skabe nogle programmer med substans, men bliver i sidste ende vraget, fordi han ikke er kendt nok.

Iscenesætter Jeremy Thomas-Poulsen har gjort, hvad han kunne med det noget tvivlsomme materiale, og som skuespiller har Hans Laurens desværre også sine begrænsninger - trods et smukt sprog og en klar diktion. Man undrer sig desuden over, hvorfor denne forfatter er så sminket og teatralsk i sit udtryk.

MØNTVASK er med andre ord en forestilling, der desværre kun giver et begrænset udbytte, og man ærgrer sig over, at teksten ikke i højere grad giver os en forklaring på, hvorfor vi befinder os på netop dette møntvaskeri. En oplagt mulighed for at udforske dette helt særlige miljø synes desværre spildt.

 

(Michael Søby)