-
Forside

logo logo logo

 

 

 

DE FULDE

★★★★


"Af børn og fulde folk skal man høre sandheden" hedder det sig i et gammelt ordsprog. Den russiske dramatiker Ivan Vyrypajev går et skridt videre og lader gud taler gennem fulde folk. 14 af dem er samlet på scenen Mellemgulvet i det royale Skuespilhus og det er der kommet en grotesk tragisk komedie ud af.

Scenografen Bente Lykke Møller kaster rundt med dem på det bevægelige gulv omgivet af vægge med krusseduller og Staffan Valdemar Holm bidrager til, at hver karakter står klart defineret og at ingen branderter er ens.

"En komedie på randen af afgrunden" er stykkets undertitlen og det forklarer, hvorfor de medvirkende alle agerer med en stadig stigende desperation i øjenene i takt med at det klare talesprog fortoner sig. Kroppen vil heller ikke altid opfører sig som tilsigtet og pointerne gentages hyppigt, for at man selv og andre skal kunne forstå dem.

I en verden med lutter fulde mennesker, der udtrykker sig på et andet sprog end vores vanlige, får man et anderledes perspektiv på menneskene og deres dårskaber.

Spillet er generelt glimrende. Ligeså yndig som Simon Bennebjerg virker i sin brandert ligeså frastødende og patetisk forekommer den herligt uforfængelige Maria Rossing. Karen-Lise Mynster og Stine Schrøder Jensen morer som fine fruer med stort hår og lille selvværd. Sjov er også Laus Høybye som præstens bror, der gerne holder tale for de andre, mens han leger med sig selv. Mest rørende forekommer faktisk Kirsten Olesen som en gammel luder i tilstræbt moderne indpakning. Men alle er de tørstende kærlighedshungrende individer i et gudsfrygtigt samfund - omend med mulighed for at høre guds stemme.

DE FULDE er en forurolignde samfundsallegori, som vi sagtens kan spejle os i, og Det Kongelige Teaters skuespilchef Morten Kirkskov fortjener således tak for, at også ny russisk dramatik får en chance på Det Kongelige Teater.

 

(Michael Søby)