SIR

★★★★☆☆

Titelrollen i denne fine minimalistiske indiske film spilles af med en stilfærdig intelligent karisma af Vivek Gomber, der også er producent på filmen. Gomber kom for nyligt under stort pres, da instruktøren af hans forrige film blev Me Too-anklaget.

Heldigvis optræder den mandlige hovedperson i SIR aldeles upåklageligt over for den unge tjenestepige, som han forelsker sig i.

SIR er instrueret af Rohena Gera på rolig og afdæmpet vis, så vi får tid til at iagttage historiens forskellige sociale aspekter. For SIR viser sig ikke bare at være en kærlighedsfortælling, men et stille insisterende drama om de sociale kløfter, der stadig eksisterer mellem mænd og kvinder.

Rent filmisk skal man ikke forvente landvindinger, men Ahmareen Anjum er som rengøringspigen med designerdrømme et frisk og frejdigt bekendtskab, der sågar må tage tæerne til brug for at nå alle gøremål.

Den nuancerede skildring af udviklingen i hendes forhold til SIR afspejler også kønsrollerne i en kultur, vi troede vi kendte.