-
Forside

logo logo logo

 

 

 

HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF?

★★★★★★


Edward Albee oplever i disse år en renaissance, og alene i København er der i denne måned premiere på to Albee-forestillinger: En engelsksproget version af "The Goat or Who is Sylvia?" i Literaturhaus og Det Kongelige Teaters opsætning af Albees hovedværk HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? i Madame Nielsens i det store og hele velfungerende oversættelse.

Jonas Flys scenografi kommer os i møde i form et bevægeligt akademikerhjem. Et gigantisk maleri, der afspejler Marthas sindstilstand, pryder vægen, og de ekpressive uorganiserede farver varsler en betydelig følelsesmæssig turbulens.

Som det fordrukne ægtepar George og Martha når Tammi Øst og Jens Jørn Spottag det sublime sammen.

Hvis Tammi Østs Richard III var det stærkeste, vi har set hende lave, så må hendes Martha i HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? regnes til de fineste.

Vi ser en betagende smuk kvinde, når hun med liv i krop og sjæl beretter om sin elskede søn og moderskabets velsignelser. Men Martha er også en kvinde, der på et splitsekund kan forvandle sig til en rapkæftet rejekælling, når alkoholismens grumme væsen får lov til at ånde gennem hendes hud.

Har Jens Jørn Spottag nogensinde været bedre? I al fald ikke på Det Kongelige Teater, hvor hans talent for ofte har været spildt på skrækkelige roller i gyselige opsætninger. Men med Tammi Øst som med- og modspiller har han fået sig den ideele partner. Ligesom Richard Burton og Elizabeth Taylor i Mike Nichols berømmede filmversion bruger de tilsyneladende den private fortrolighed i samarbejdet, og resultatet bliver heldigvis alt andet end privat, men i stedet indsigtsfuld og i sandhed rystende teaterkunst.

Det glædelige ved Thomas Bendixens lydhøre iscenesættelse er, at denne vidunderlige tekst ikke blot bliver springbræt for to skuespilleres bravournumre, sådan som det efterhånden skete med Ghita Nørby og Frits Helmuths samspil.

Den fælde falder Tammi Øst og Jens Jørn Spottag ikke i, og modsat George og Martha giver de generøst plads til stykkets andet par, Nick og Honey - spillet af Peter Christoffersen og Johanne Louise Schmidt.

Christoffersen har mange muntre detaljer i den ambitiøse og selvfede biologs kropsprog, og som hans smalhoftede cognacelskende hustru er Johanne Louise Schmidt uovertruffen. Man aner en frysende ensomhed bag den fnisende facade i et kærlighedsløst og kedeligt ægteskab.

Men kærligheden er til stede på scene - mellem Martha og George, sådan som den skal være. For bag alle ukvemsordene og illusionerne er HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? i sidste ende en Love Story, og som sådan blandt verdensdramatikkens hovedværker.

Fordi dets flænsende ærlighed og hudløs sandhed rummer eksistentielle tidsløse betragtninger, som vi aldrig bliver færdige med.

(Michael Søby)