-
Forside

logo logo logo

 

 

 

BERUSELSE

★★★★★★


På Teater V kan man p.t. se turnéforestillingen BERUSELSE, en co-produktion mellem Team Teatret fra Herning og Teatret St. Tv.

To dramatikere (Thomas Markmann & Sosha Teperowska), en iscenesætter/tekstbearbejder (Line Paulsen), en instruktør (Kitt Maiken Mortensen) samt to instruktørassistenter har det krævet at skabe grundlaget for fem kvarters teater.

Fire skuespillere klædt i ens tøj og blonde parykker danner tilsammen den klassiske kernefamilie, der næsten hører en anden tid til. Farmand har det med at forsvinde i kælderen, når der skal spilles fodbold med ungerne og det kniber mere og mere med at holde aftalerne. Men smilende oprettes tappert, for det skulle jo nødigt hedde sig... Og man kan jo altid finde på en undskyldning for fars opførsel.

Spillet er stiliseret og især i starten demonstrativt højtråbende, hvilket bliver belastende i længden - de gode intentioner til trods. Værre er det, at den far, som det hele drejer sig om, står svagt i billedet rent dramatisk. Der er som om, at man ikke har kunnet beslutte, om han overhovedet skulle være med i stykket eller om han skulle være der, men bare langsomt forsvinde. Under alle omstændigheder får vi ikke rigtigt et indtryk af faren, hvilket er en svaghed rent dramatisk, idet det frarøver familiens øvrige medlemmer noget at spille op imod.

Nu må vi i stedet nøjes med den øvrige families indbyrdes scener, som heldigvis også fungerer upåklageligt, fordi vi gradvist aner, hvor skoen trykker. På scenen ligger noget, der både kan ligne en gigantisk punkteret fodbold, en vissen lever eller en hjertepumpe, og det giver i grunden altsammen mening i forhold til historien. Men det er og bliver naturligvis den lille familie, som står i centrum.

Marianne Søndergaard er uhyggelig som den benægtende mor, hvis vejrtrækning, når hun smugryger cigaretter, afslører, hvilket pres hun er under. En nuttet Ernesto Piga Carbone spiller den lille dreng, der bliver så ked af det, når far igen svigter.

Sofie Ancher Vea fremstiller rørende den store pige, der slet ikke kan rumme den forløjede stemning i hjemmet og som følgelig får behov for at løsrive sig fra familien. Endelig er der Anders Cornelius Zoffmann, der har for lidt at rive i, til at vi med sikkerhed kan bedømme, om også han bærer sin del af ansvaret for faderens usynlighed.

Er BERUSELSE hverken en stor eller helstøbt forestilling, så behandler den dog et svært emne med en vis originalitet. Det skal altid være velkomment.


(Michael Søby)