X & Y

★★★☆☆☆

Anna Odell vandt noget overraskende en guldbagga for sin kunstfilm "Gensynet", der udforskede grænserne mellem fiktion og virkelighed. Hendes seneste projekt X & Y bevæger sig af samme stier, men er om muligt endnu mere indforstået og narcissistisk.

Sammen med den kontroversielle svenske skuespiller Mikael Persbrandt og seks andre kolleger flytter hun ind i en filmkulisse, hvor det så er meningen, at de seks kolleger skal gestalte særlige sider af Anna Odell og Mikael Persbrandt.

Tanken er, at et egentlig filmmanuskript udvikles undervejs, men da det udebliver skaber det spændinger i kulissen.

Med danske øjne er det ganske sjovt at se Trine Dyrholm give den som alphahanen Persbrandt og at Anna Odells usikre jeg fortolkes af Jens Albinus.

Også Thure Lindhart og Sofie Gråbøl har deres øjeblikke, men man sidder alligevel med en fornemmelse af, at disse store skuespillere kunne have brugt deres tid på noget med mere substans.

Fra et skuespillerperspektiv har det sikkert været mægtigt spændende at være med i sådan et usædvanligt projekt, men som tilskuer bliver man hægtet af flere gange og mister til sidst interessen.

Man savner et større udsyn eller dette navlepillende projekt, hvis kunstnerisk ambitioner muligvis er ædle, omend udbyttet for publikum forekommer minimalt.